Fokus min kilde til styrke
Et af min livs største opdagelser:
“Mit fokus er min kilde til styrke eller svaghed”
Jeg har tit tænkt over, hvad forskellen er i mellem styrke og svaghed. Jeg mener umiddelbart, så er det jo meget simpelt, eller er det? Ja jeg syntes, det er nemt, at se når en mand eller kvinde har en stærk udstråling, eller når en person virker karismatisk. Men systemet i hvem der havde ”den usynlige styrke,” og hvem der ikke havde den, var umiddelbart ikke lige til at gøre sig klog på. Jeg mener, jeg har i min levetid set masser af kæmpestore mænd som havde styrketrænet i lang tid være ”små” selvudslettende mænd indeni. Eller smukke kvinder som havde alt, succes, rigdom og skønhed, som selv mente, at de ikke var berettiget til at have en mening. Samtidig har jeg oplevet mænd, som mildt sagt var overvægtige ”score” den ene kvinde efter den anden, og selv ment at de var guds gaver til kvinden. Jeg har mødt kvinder, som har besteget bjerge, hvor de alle beskriver at fysikken stod af og ”psyken” tog over. Disse kvinder og mænd har efter min mening den Personlig styrke, som er skabt ud af en indre ild. En ild som jeg skulle bruge meget tid på at opdage.
Efter megen søgen og samtaler med folk der har personlig styrke, fandt jeg ud af, hvad der adskilte dem fra de mennesker, der ikke har personlig styrke. Først og fremmest så havde de troen på sig selv. De tvivlede ikke i selve situationen, de troede fuld og fast på, at det mål de satte sig for, ville de opnå! Fint nok tænkte jeg, det er da nemt nok. Men jeg blev hurtig klogere. Jeg fandt hurtig ud af, at det at tro 100 % på noget, faktisk er ret svært – Mærkeligt nok så er det nemmere for de fleste at tro 100 % på; at ikke kan finde en kæreste, frem for at tro 100 % på; at de kan. Det er til trods for, at de tidligere har haft succes med at finde kærester. Prøv lige at tænk over det… Er du en der har nemmere ved tro på fiasko end succes eller omvendt??
Hvis du er en af dem, der har nemmere ved at tro på fiasko, frem for at tro på succes, så skyldes det efter min mening, at mange har en overlevelses strategi, der hedder hellere tage sorgerne på forskud end, at tro på det bedste for så at blive skuffet.
Hvorimod dem der har succes, har et fokus som for det meste er rettet mod succes i stedet for fiasko. Vores fokus bestemmer retningen i vores liv. Hvis dit fokus er modsat af hvor du gerne vil hen, vil du oftest havne et helt forkert sted. Jeg ser det tit hos min klienter, som beskriver at være kommet ud af et parforhold med en partner, der har været voldelig eller grov på anden måde. For så at havne i et forhold der næsten er identisk med det forrige. Disse mennesker har efter min mening nogle dybe indre overbevisninger, som bliver opfattet som den rene sandhed. Disse overbevisninger er ofte blevet indlært af tidlige livs erfaringer. Det der sker, er simpelthen, at de har deres fokus på alt det de ikke vil have, og på den måde søger de ubevidst derhen. Grund ideen i Build a Life er, at bygge sindet og følelserne op til, at de er så intakte, at du kan rette dit fokus mod succes og rent faktisk tro på det.
